Bikerkulturen, som vi kender den fra Europa, har haft stor fremgang i Thailand de sidste 20 år, og det er nu ved at smitte af på nabolandene under sloganet "Asean Ride Together".
Når man kommer kørende hilser alle på hinanden, og alle motorcyklister betegnes som brødre og en stor familie.
Der arrangeres året rundt i de 77 forskellige provinser i Thailand store motorcykeltræf "Bike- Weeks" og nabolandene er ved at komme med.
Udover disse motorcykelarrangementer, har Thailand mange nationale festdage året rundt, hvor man vil opleve store festligt pyntede optog, og underholdning af nogle af Thailands kendte kunstnere indenfor sang, dans og musik.
De 2 hjulede køretøjer er meget udbredt i de sydøstasiatiske lande, dog mest som små motorcykler under 200 cc, derfor er der på de store hovedveje lavet et specielt scooterspor til de tohjulede. Det gør at trafikken glider bedre, og de tohjulede er mere sikre, isoleret fra den tunge trafik.
Det anbefales, at man sætter farten ned og søger ud i dette spor, når man møder modkørende trafik. Bilisterne er ikke vandt til at møde en big bike udenfor dette spor, og overhaler i forventning om, at man kører ind i scootersporet.
Med denne regel i baghovedet, defensiv kørsel og helst ikke kørsel efter mørkets frembrud udenfor byerne, er det efter min mening ikke farligere at køre paa motorcykel i Thailand end mange andre lande i Europa.
Seneste kommentarer
skriv til mig på min e-mail krswigs@gmail.com eller meld dig til min facebook side asean mc tour
Hej Jesper. Vi har ture hele året. du siger bare til hvornår du vil afsted så samler jeg en gruppe eller hvis det ikke er muligt kører vi bare selv.
Hej Kurt, har du en tur her i foråret man kunne komme med på
Jesper
Hej Finn. Jeg laver ture, når der er interesse for en tur. Send mig en mail om afrejsetidspunkt så kan vi lave en tur efter dine ønsker. Min E-mail er krswigs@gmail.com